Faciliteter
Klubben ligger i historiske bygninger på Bellevue Sydstrand. Klubhuset og dets inventar er tegnet af arkitekt Arne Jacobsen som en del af det samlede byggeri, der også omfatter Bellevue Teatret og boligbyggeriet Bellavista. De karakteristiske bygninger og beliggenheden er med til at give klubben en særlig charme.

Pladsen er begrænset, hvorfor vi kun huser klubbåde. Klubben råder over ca. 30 kajakker og surfski af forskellige typer og sværhedsgrader. Da vores formål er at udbrede kajaksporten, og placeringen ud til Øresunds åbne farvand kræver både af en vis sødygtighed, har vi valgt at fokusere på turkajakker og surfski.